Referat af KuKu – Kulturhusets Kunstforenings generalforsamling
tirsdag den 30. november 2010 kl. 19.15 i frokoststuen.
Formanden Karin Worm bød de 28 fremmødte medlemmer og 1 ikke medlem velkommen til generalforsamlingen.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Årsberetning (Karin)
3. Regnskabsaflæggelse (Hanna-Lis)
4. Valg af bestyrelse. På valg er: Karin Worm og Lene Hove (fra bestyrelsen) samt
5. Valg af revisor og revisorsuppleant
6. Kontingentfastsættelse
7. Forslag fra medlemmerne (indsendes til bestyrelsen senest den 15. november)
Et medlemsforslag er indkommet, ændring af vedtægternes § 9, pkt. 5
”Alle fremmødte medlemmer til generalforsamlingen deltager med ét lod i lodtrækningen om ekstra gevinster”
foreslås ændret til ”Ekstra gevinster udtrækkes blandt de fremmødte medlemmer, som ikke har vundet denne aften”.
8. Eventuelt
Ad 1: Karen Pedersen blev valgt til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt.
Ad 2: Formanden Karin Worm aflagde beretning for det forgangne år.
Foreningen består p.t. af 48 medlemmer, hvilket er uændret i forhold til sidste år.
Aktiviteter i løbet af 2010:
- Tur til kunstmessen i Herning
- Aftenbesøg hos Galleri Dahl i Sødring
- I maj havde bestyrelsen arrangeret en større tur til Jens Søndergårds museum, Det religiøse museum i Lemvig, vandretur på Planetstien m.m., men den blev aflyst på grund af for få tilmeldte
- Besøg hos Galleri Dørflinger
- Tur til Silkeborg og omegn til ”Åbne atelier døre”
- Sensommerudflugt til museerne i Herning: det nye ”Heart”, Henning Pedersen og Else Alfelts Museum samt Elia
- Besøg hos kunstneren Karin Olesen i hendes hjem i Viborg
Beretningen blev godkendt.
Ad 3: Hanna-Lis aflagde regnskabet, som blev godkendt. Kontingentet bedes indbetalt i januar og juni eller hele beløbet på én gang, da det letter bogføringen. Kan betales via netbank til: Sparekassen Kronjylland: kontonr. 9335 0000256994 eller betales til formand eller kasserer.
Ad 4: Karin Worm og Lene Hove genvalgtes for en 2-årig periode, Peter Staugaard, Anine Sander Kaas og Hanna-Lis Thorsen fortsætter i bestyrelsen. Kirsten Christensen og Ulrikke Baadsgaard genvalgtes som suppleanter for en 1-årig periode.
Ad 5: Irene Møhlenberg valgtes til revisor og Kirsten Rasbech til revisorsuppleant.
Ad 6: Kontingentet er uændret 600 kr. pr. år.
Ad 7: Ændringsforslaget blev vedtaget med 15 stemmer mod 11. Det gælder først fra 2011.
Ad 8: Bestyrelsen opfordres til at fortsætte med at tilbyde udflugter, da lille deltagelse skyldes ”uheldige datoer”, og ikke manglende interesse. Bestyrelsen roses for at turene har været gode.
Ref.: Lene Hove, 5. december 2010
Ingen kommentarer:
Send en kommentar